Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvad laver forældrebestyrelsen?

Hvem sidder i Eventyrhavens forældrebestyrelse? 

Eventyrhavens forældrebestyrelse består af fem forældrerepræsentanter og tre suppleanter. Medlemmerne er valgt af Eventyrhavens forældre ved demokratisk afstemning. Forældrerepræsentanter vælges for en periode på to år, hvor suppleanterne vælges for ét år. Derudover sidder to medarbejderrepræsentanter samt Eventyrhavens leder også i forældrebestyrelsen. 

For at være en del af forældrebestyrelsen, skal man ikke have nogle særlige evner eller viden, men blot en interesse i arbejdet for at, Eventyrhaven fortsat skal være det bedste sted for vores børn. 

 

Hvad arbejder vi med i forældrebestyrelsen? 

Vores primære opgave i forældrebestyrelsen er, i samarbejde med personalet, at skabe de bedste rammer for det gode børneliv i Eventyrhaven. Vi tror på, at høj grad af forældreinddragelse skaber bro mellem hjem og Eventyrhaven, og dermed de bedste forudsætninger for vores børns trivsel og udvikling. 

Vi afholder som udgangspunkt møde i forældrebestyrelsen fire gange årligt samt en generalforsamling, hvor der er valg til bestyrelsen. I forældrebestyrelsen står vi bl.a. for at arrangere forældrekaffe 3-4 gange om året, hvor alle forældre inviteres til en kop kaffe og hyggeligt samvær med institutionens børn og forældre. 

Som en del af forældrebestyrelsen, får vi også indblik i driften, strukturen og dagligdagen i Eventyrhaven. Derudover udarbejder vi principper og politikker for Eventyrhaven, som f.eks. kostpolitik. Ved ansættelse af nyt personale, har vi også mulighed for at sidde med til ansættelsessamtaler. 

Sidst men ikke mindst, agerer forældrebestyrelsen talerør for alle Eventyrhavens forældre.

Skulle du have lyst til at være en del af forældrebestyrelsen afholdes der generalforsamling i løbet af foråret, hvor det er muligt at komme på valg. Du er også meget velkommen til at kontakte forældrebestyrelsen for at høre mere om deres arbejde. Du kan finde kontaktinformation her.